I Den Jyske Sparekasse ønsker vi at levere finansielle produkter, så kunderne oplever tryghed, overskuelighed og kompetent rådgivning i øjenhøjde. Sparekassens primære målgrupper er private personer og mindre og mellemstore erhvervsdrivende.
Naturlig vækst
I Den Jyske Sparekasse vil vi gerne være større, men udgangspunktet er at udvikle vores nuværende markeder. Dels ved at forøge nuværende markedsandele og dels ved at dække flere behov hos nuværende kunder. Når disse forudsætninger er på plads kigger vi på mulighederne for at etablere os på nye markeder og i nye kundegrupper.
Tilfredse kunder giver overskud
Den Jyske Sparekasses salgsstrategi tager primært udgangspunkt i sparekassens nuværende kunder og sekundært i nye kunder. Salgsstrategien er desuden kendetegnet ved, at sparekassens opfattelse af salg er synonym med større kundetilfredshed.
Loyale kunder
Ved at opbygge og vedligeholde langvarige kundeforhold skabes fundamentet for den gode forretning, der er kendetegnet ved ligevægt imellem kundernes behovstilfredsstillelse og Den Jyske Sparekasses indtjening.